(19. maj 2004)

Obligatorisk DNA og fadderskabsverifikation hos hingste

Næsten hvert eneste år er et tilbagevendende problem, at nogle af de nye avlsgodkendte hingste enten ikke selv har fået foretaget DNA, eller at deres afstamning ikke er verificeret via DNA/blodtypebestemmelse, og at de dermed ikke er berettiget til optagelse på hingstelisten. Kommende hingsteejere bedes derfor være opmærksomme på Landsudvalget for Hestes regler for afstamningskontrol, der siger:

”Alle avlsgodkendte hingste skal have foretaget DNA-bestemmelse, før indsættelse i avl.

Stk. 2 Alle hingste født efter 1. januar 1994 skal , for at en avlsgodkendelse kan tildeles, have deres afstamning afstamningskontrolleret ved hjælp af DNA-bestemmelse.

Stk 3 Alle udgifter hermed afholdes af ejeren”

DNA kan bestemmes via en blodprøve eller en hårprøve, der indsendes til Blodtypelaboratoriet. Det koster 310,- kr. + moms, og man skal være opmærksom på, at der let går flere måneder inden resultatet foreligger. Så det kan bestemt anbefales, at man får udtaget prøver fra hopper, hvis føl man regner som potentielle avlshingste. Står man f.eks. med en meget lovende hingst, hvor moderen er død, og hvor der ikke foreligger DNA eller blodprøve fra hende, kan hingsten ikke avlsgodkendes! Ligeledes må det kraftigt indskærpes, at man senest umiddelbart efter, at ens hingst i efteråret er tildelt avlsgodkendelse, får indsendt en prøve for DNA, således at hingsten ved årsskiftet umiddelbart kan optages på hingstelisten og frit bruges i avlen.

Ena Sparre

 

 

 


 

©Copyright 2000-2005: Alt materiale på dette websted er beskyttet af "lov om ophavsret". Ethvert forsøg på at benytte/kopiere uden skriftlig tilladelse
fra Knabstrupperforeningen for Danmark, er ulovligt. Annoncetekster står for annoncørens regning, Knabstrupperforeningen for Danmark er uden ansvar for indholdet.

©Contents on this website belongs to "Knabstrupperforeningen for Danmark" (The Danish Knabstrupperorganisation) and is
protected by law. Without permission it is not legal to copy pictures etc. Announcements and 3rd parts opinions are not to blame "Knabstrupperforeningen for Danmark"

knabstrupperheste, knabstrup, knabstrupper, plettede heste, rideheste, dressurheste, horses, pferde, knabstruppers, sælges,
horses for sale, pferde zu verkaufen, knabstrupperhingste, hingste, stallions, knabstrupperforeningen, salgsliste, hingsteliste,