|
|
|
|
|
|
Invitation Brahetrolleborg
Vi har modtaget en invitation til pony- og hesteskuet i juli.
06-05-2019
__________________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Måneblindhed/Uveitis (ERU)
På generalforsamlingen 2018 var der en debat omkring øjensygdommen Uveitis, som der nu startes en undersøgelse af
VIL DU STILLE DIN KNABSTRUPPER TIL RÅDIGHED FOR FORSKNING I UVEITIS?
Måneblindhed, som Uveitis kaldes i folkemunde, er en øjensygdom, der forekommer med større hyppighed hos plettede heste end hos andre. Historisk kaldte man sygdommen måneblindhed, fordi den kommer og går a la måneskifte. Sygdommen har naturligvis intet med månestadierne at gøre; men tilstanden er tilbagevendende og medfører med tiden nedsat syn eller total blindhed. Der er utvivlsomt en arvelig faktor; men man kender på nuværende tidspunkt ikke arvegangen. Derfor skal der forskning på området til, for at man kan blive klogere. I den forbindelse vil nogle af folkene bag The Appaloosa Project komme til Sverige og Danmark i den første halvdel af juni 2018 for at undersøge øjne på Knabstruppere.
The Appaloosa Project er den forskergruppe, der arbejder med at kortlægge genetikken bag den plettede lød. Men de beskæftiger sig også med andre egenskaber, der knytter sig til plettede heste så som natteblindhed, sparsom hårvækst i man og hale og altså måneblindhed, Equine Reccurent Uveitis (ERU).
Knabstrupperforeningens Bestyrelse og Avlsledelse ønsker at bistå til en afklaring af Uveitis- problematikken i Knabstruppere. Derfor vil vi være The Appaloosa Projekt behjælpelige med at samle Knabstruppere, der kan indgå i forskningen.
Hvis du har en eller flere Knabstruppere, du vil stille til rådighed, må du meget gerne sende en mail til knabstrupperforeningen@gmail.com Fortæl hvilke heste det drejer sig om (navn og registrerings-/kåringsnummer) samt om du kan transportere hesten til et opsamlingssted eller hvor de(n) er opstaldet, hvis forskerne skal komme til hesten. Knabstruppere fra 5 år eller ældre kan deltage, plettede såvel som ensfarvede. Hvis du har en Knabstrupper, som du mistænker for måske at have et synsproblem og den er yngre end 5, er den også velkommen i projektet. Og har du en gammel Knabstrupper uden øjenproblemer, så er den naturligvis også interessant for forskningen. Men kort sagt er alle knabstruppere både med og uden synsproblemer interessante i denne sammenhæng.
Blot for at undgå misforståelser, så er måneblindhed og natteblindhed IKKE det samme. Måneblindhed er sygdommen Uveitis (ERU); mens natteblindhed simpelthen betyder at hesten bliver ude af stand til at se, når lysmængden når under et vist niveau. KNN betragter ikke natteblindhed som en sygdom. Natteblindhed er derimod en uundgåelig tilstand, som knytter sig til Knabstruppere med genotype LPLP – altså hvidfødte og snowcaps.
Hestene, der indgår i forsøget, vil blive undersøgt af Dr. Lynne Sandemeyer, der er veterinær øjenlæge. Hun vil lyse og kigge hestene i øjnene. Hestene vil om nødvendigt blive bedøvede og kan få dryppet et middel i øjnene, der udvider pupillen. Endvidere vil der muligvis blive udtaget blod- og hårprøver fra hesten. Der skulle ikke være bivirkninger eller nogen risiko ved undersøgelsen; men heste og ejer deltager på eget ansvar. I Sverige er det dyrlæge Sanna Hedén og i Danmark dyrlæge Camilla Reilly, der står for bl.a. bedøvelse.
Deltagelsen er gratis for hesteejer, og man får naturligvis information om status på egne heste. Men heste deltager fortroligt og anonymt i undersøgelsen. Dette er en enestående chance for at få sin Knabstrupper undersøgt af eksperter på området. Vi håber, at mange vil melde sig. Desværre er teamet fra The Appaloosa projekt henholdsvis i Sverige og Danmark i kun to dage hvert sted; så hvis mange melder sig, kan vi kan blive nødt til at vælge ud fra geografiske og tidsmæssige hensyn. Men send os endelig en mail, hvis du er interesseret. Forhåbentligt er det ikke sidste gang teamet kommer.
Undersøgelserne vil foregå i Sverige den 11. og 12. juni, og kontaktperson er Sanna Hedén. I Danmark foregår det den 14. og 15. juni, og kontaktperson er Ena Sparre
(25-05-2018)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fotokursus for medlemmer
Knabstrupperforeningens medlemmer (max 10 personer) tilbydes et fotokursus, som kan dygtiggøre flere i at tage hestefotos.
Det bliver et tre-dages kursus, hvor der er vægt på opstillings-, og halfotos.
Dag 1 (søndag den 22. oktober 2017) – i eller tæt på Langå, så der er let adgang til tog og motorvej. Teoretisk undervisning i kamerateori og det gode hestefoto (opstillingsfoto, mønstringsfoto og løsspringningsfoto). Deltagerne skal medbringe deres eget kamera, og det vil være en absolut fordel, at man forinden har læst manualen. Det er ikke en forudsætning, at deltagerne har et spejlreflekskamera, men man får mest ud af kurset, hvis man har et. Der vil være lidt hjemmearbejde inden del 1.
Dag 2 (søndag den 19. november 2017) – ridehal ved Viborg. Deltagerne skal selv i gang med at tage opstillingsfotos, mønstringsfotos og fotos af hestene løse. Der må forventes lidt hjemmearbejde, da I skal sende nogle af de tagne fotos elektronisk.
Dag 3 (søndag den 28. januar 2018) – ridehal ved Viborg. Gennemgang af fotos fra dag 2. Hvad kan gøres bedre? Deltagerne skal tage nye forbedrede fotos. Teori om billedredigering. En opfølgning for ”Knabstrupperforeningens fotogruppe” aftales på kurset.
Pris: 300 kr incl. forplejning (for hele kurset). For ikke-medlemmer, hvis der er plads er prisen 500 kr.
Overnatning: For deltagere, som ikke kommer fra området, og som gerne vil overnatte i Jylland, forsøger vi at finde privat indkvartering ved et af vores medlemmer.
Tilmelding: Til Merete Norring på mail meretenorring@gmail.com senest 1. september. Send gerne en cc. mail til Knab@gmail.com
Der skal være mindst 6 tilmeldte fra Knabstrupperforeningens medlemsskare for at kurset bliver en realitet. Der er maksimalt plads til 10 deltagere. De første 10 tilmeldte får pladserne. Ved tilmeldingen bedes du angive, hvilket kamera du har, og om du har brug for en overnatningsmulighed.
Kurset sponseres for en stor dels vedkommende af overskuddet fra salg af knabstrupper kalendere. Tanken er, at der i foreningens regi er nogle flere medlemmer, som kan tage gode hestefotos, og som måske af og til vil hjælpe til ved kåringerne med at tage fotos. Man forpligter sig dog ikke til dette, når man melder til kurset. Det er meningen at, kurset afsluttes med en fotokonkurrence for deltagerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
________________________________________________________________
Merete Norring med ny bog
Knabstrupperhestene på Bornholm -og glimt fra landbruget 1870 –
Merete Norring præsenterer sin nyeste bog på Bornholms Museum den 26. november 2016, kl. 1300.
"Lige efter år 1900 var knabstrupperhestene berømte på Bornholm. Det skyldtes import af to knabstrupperhopper fra Sjælland i 1870erne. Den ene kom til Skrubbegård i Klemensker, og satte gennem sit afkom for altid spor i knabstrupperhesten.
Merete har fulgt avlen siden slutningen af 1980erne, og har forsøgt at finde så mange oplysninger som muligt. For at forstå hesteavlen og udviklingen er man også nødt til at se på landbruget og udviklingen her.
Hendes ide har været at fortælle om hestene, avlen og hvordan hestene er indgået som en del af hele samfundet samt lavet en stambogsdel, som er samlet af de heste, som hun har fundet, og derfor ikke kan findes andre steder. Efterkommerne (hingste) er også beskrevet.
Undervejs er hun blevet betaget af de særlige bornholmske forhold, og berører derfor mange andre ting, der påvirker hestene i deres samtid. Det drejer sig om landbrugsforhold, brandene, ud- og indvandring og meget andet.
Bogen bygger også på interview med hestefolk og derefter efterkommere.
Bogen "Knabstrupperhestene på Bornholm - og glimt fra lndbruget 1870 - " er en bog på 248 sider (liggende A4 format) med mere end 200 fotos og illustrationer. Bogen kan bestilles efter den 29. november 2016 og koster 200,- + porto. Bogen udgives med støtte fra NaturErhverv v. Bavaringsudvalget for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer. Se mere på www.knabstrupper-bog.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
_____________________________________________________________________
Sjællandsmesterskaber
Den 23. oktober blev der afviklet Sjællandsmesterskaber for Knabstruppere på Vindinge Ridecenter.
Efter et vellykket stævne kunne følgende gå hjem med en pokal, som den bedste i deres disciplin:
Dressur, pony: Freja Lærke Rasmussen, Sølvmosegårds Sputnik
Dressur, hest: Annette V. Jerichau, Sanders Malte
Spring, pony: Freja Lærke Rasmussen, Sølvmosegårds Sputnik
Spring, hest: Line B. Andersen, Neubran's Power Ranger
Alle resultater kan ses her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
__________________________________________________________________
Årets store dyrskuer er nu afsluttet (2016)
24 point til flere Knabstruppere på dyrskuerne
Ved Roskilde Dyrskue var der udstillet 4 heste/ponyer:
Følhoppe med føl ved siden:
24 p.+æresp. Theca fra Sarah Albæk Berthing, Kalundborg
Goldhopper 4-8 år:
24 p.+æresp. Bøgelund's Stjerne fra Mille-Marie N. Jensen, Herlufmagle
24 p.+æresp. Neubran's Peaches fra Maj-Britt B.S. Dragsdal, Kalundborg
Hopper 3 år:
23 p. Frida Overbjerg fra Maj-Britt B.S. Dragsdal, Kalundborg
Ved Landsskuet i Herning var der udstillet 9 heste/ponyer:
Hingste 6 år og derover:
24 p.+æresp. Sartors Simply The Best fra Mette G. Stelmach, Juelsminde
24 p.+æresp. Norring's Bently fra Laura N. Andersen, Bjerringbro
Goldhopper:
24 p.+æresp. Nørgaards Daydreamer fra Pernille Nørgaard, Rødkærsbro
23 p. J.S. Precious Irmelin fra Jurgita Stougård, Struer
Hopper 2 år:
22 p. Nørgaards Chanel fra Pernille Nørgaard, Rødkærsbro
22 p. Nørgaards Coco fra Pernille Nørgaard, Rødkærsbro
22 p. Isabella's Kassandra fra Isabella N. Andersen, Bjerringbro
Vallakker:
24 p.+æresp. Eriksen's MC.Mclaren fra Tanja Mackenhauer, Viborg
23 p Panama Skrødstrup fra Pernille Nørgaard, Rødkærsbro
|
|
|
|
|
|
|
|
|
____________________________________________________________
Italiensk Mester i Terrænspringning
Minerva Millefiori KNN 2495 blev Italiensk Mester i Terrænspringning for ponyer
I weekenden den 6-7 februar 2016 deltog den Minerva Millefiori og dennes rytter, Ilaria Boccia på kun 11 år, i det Italienske mesterskab i terrænspringning for ponyer og VANDT!
Stævnet blev afviklet på Military Equestrican Center of Tor di Quinto i Rom. Minerva Millefiori er avlet i Italien af Azienda Agricola Millefiori ved Fransesco Fusi, som også er hovedmanden bag Knabstrupperens udbredelse i Italien. Hoppen er født i 2006, efter danskavlede Mocca Kjærgaard og F1 hoppen Afrodite Del Millefiori. Minerva er kåret i 2010 med blandt andet 8 for type, galop og helhed samt et 9-tal for trav.
Vi ønsker rytter, ejer og avler STORT TILLYKKE med det flotte resultat!
________________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyhedsbrev fra Landsudvalget for Heste
Læs det sidst nye Nyhedsbrev fra Landsudvalget for Heste. De nyheder, der tidligere blev bragt i HesteMagasinet formidles fremover i en elektronisk form fra SEGES, Heste.
______________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
TEAM MAXI skal til EM2016 i England
Store nyheder, som vi gerne vil dele med jer.
Det er netop kommet officielt, at det originale TEAM MAXI (Henriette og Maximus) skal til Blenheim, Oxfordshire i England for at køre EM i scurrykørsel. Det sker den 4. - 7. august 2016. Der er kun individuelle klasser, og det er et arrangement kun for ponyer. Det vides endnu ikke, om der vil være andre danske deltagere. Vi er pt. i gang med at sætte os ind i reglerne for indsamling, Skat mm. Når det er kommet på plads, vil vi bede jer om sponsorater.
Foto: Merete Norring
______________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Margrethe Madsen
Onsdag den 25. november 2015 mistede Knabstrupperforeningen for Danmark et mangeårigt medlem og bestyrelsesmedlem, da Margrethe Madsen blev dræbt i en tragisk trafikulykke.
Margrethe har i de seneste år været en vigtig del af Knabstrupperforeningen for Danmarks bestyrelse og været den, der har været med til at samle avlere og ryttere på Sjælland til at deltage i arrangementerne.
Æret være Margrethes minde.
______________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mindeord
Natten til lørdag den 14. november 2015 er en af Knabstrupperforeningen for Danmarks tro personer uden for bestyrelsen, Knud Bonke Pedersen stille sovet ind efter længere tids sygdom, 68 år gammel.
Mange kender Knud fra Knabstrupperforeningens arrangementer hvor han i en lang årrække stod for fotografering af de udstillede heste til brug for blade og stambøger. Og mange medlemmer har sikkert også et billede i hjemmet, som Knud har taget, af sine heste.
Men vigtigst af alt, så var Knud ophavsmanden bag Knabstrupperforeningen for Danmarks første webside, og i en lang årerække var det også ham, der drev siden. Der er stadig en stor del af den oprindelige side tilgængelig på www.knabstrupperforeningen.dk.
Men med tiden så kom der et større fokus på, at alt skulle være tilgængeligt på nettet, og Knud var også lynende hurtigt til at sikre dette - Men efterhånden blev det for meget, og foreningen fik en ny webmaster. De sidste par år var helbredet begyndt at svigte, og det er først her, at Knud har givet helt slip på alt vedrørende foreningen.
Igennem årene har Knud haft god støtte af sin kone, Lis Milo Diemer, som har været medlem af Knabstrupperforeningen i mange år. Vores tanker går til Lis i en svær tid, og til Knuds to voksne børn.
Æret være Knuds minde.
/TB
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hingstedag Jylland
Til Hingstedag Jyllands 10 års jubilæumsshow den 11. april 2015 opnåede Sartors Combat Warrior II KNN 209 med sin rytter en flot første plads i LA1 dressur.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Resultater Championat
Resultatet af championatet for 2014 er nu klar.
Overall vinder: Henriette Bendorff - Majco's Equus Maximus
Spring vinder: Sarah Albæk Berthing - Penny Lane
Dressur vinder: Charlotte Louise Andreasen
Se hele resultatlisten her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Alix Szepezi og Majso's Thunder's Hattrick
Alix Szepezi og Majco Thunder's Hattrick i Kur i Florida. Læs artiklen fra www.eurodressage.com her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På pletten 1/2014 - Gratis netavis
|
Ny udgave af På pletten kan ses her
|
_____________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Knabstrupperstævne
Der er blevet afholdt Sjællandsmesterskab for Knabstruppere på Vindinge Rideklub på Sjælland d. 30. nov. 2013.
Se artikel og resultater her
____________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På pletten - Gratis netavis
|
Ny udgave af På pletten kan ses her
|
_____________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ny bog om knabstrupperheste på vej
Bogen ”Knabstrupper anekdoter” udkommer og præsenteres i forbindelse med knabstrupper jubilæet den 17. og 18. august 2013. Bogen indeholder 19 historier og fortællinger med knabstruppere, startende med Flæbehoppen og op gennem det 19. årh. og frem til ca. 1990.
10 af historierne er illustreret specielt til denne bog, og der er også enkelte andre illustrationer og fotos med i bogen. Bogen er tre-sproget dansk-engelsk-tysk. ISBN. 978-87-993277-2-0 Prisen på bogen er 199,- Se mere på www.knabstrupper-bog.dk
Medlemmer af knabstrupperforeningen kan afhente en bog gratis til jubilæumsarrangement på Dorthealyst. Se her
___________________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hoppe fra Sverige udlånes til avl
Pinacolada is pony size 147cm but has horse movements and jump (No problem jumping 150cm). She has competed Intermediate 1 dressage amongst horses. For several years up to 2012 my daughter competed in Eventing up to 2 * Swedish and Nordic Championships.My daughter competed her Eventing quite a few times in Denmark so eventing people will recognise her. She was before we bought her educated dressage at Blue Horse.
______________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
26/3-2012
Nye afstande ved løsspringning
Afstandene ved løsspringning er blevet ændret ved materialeprøven og pointbedømmelsen, så de svarer til de afstande, der anvendes i DV og DSP.
Løsspringning:
Indløb: ca. 12 m
Afløb: min. 20 m
1. forhindring: Stationata
2. forhindring: Oxer
3. forhindring: Oxer
Afstande: mellem 1. og 2. forhindring mellem 1. og 2. forhindring
Hest: 6,9 m 7,4 m
Kat I: 6,5 m 6,7 m
Kat II: 6,2 m 6,4 m
Kat III: 5,8 m 6,0 m
Miniature: 5,4 m 5,6 m
_____________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nekrolog Pia Sørensen
Pia Sørensen, Stutteri Vores in memorandum
Pia C. Sørensen døde den 14. januar i år efter lang og indædt kamp mod kræften.
Pia var en ambitiøs avler, som virkelig satte sig ind avlen af miniaturer, og herunder også tog et par avlsdyr hjem fra England.
Pia blev 52 år gammel.
Æret være Pias minde.
Jeg vil i næste nummer af Knabstrupper Nyt skrive mere om hendes avlsarbejde.
Merete Norring
______________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|